Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Oplysningspligt vedr. databehandling

Oplysningspligt i forbindelse med indsamling og
behandling af personoplysninger i Dagtilbud og Undervisning

 

Oplysningspligt til forældre - Skoleområdet

 

Revideret den 13.04.23:

 

Dataansvarlig:

Ringkøbing-Skjern Kommune, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing.

Kontaktoplysninger

Rækker Mølle Skolen, Tylvadvej 2, 6900 Skjern, Tlf. 99742701.

Formål

Behandlingen har til formål at muliggøre varetagelsen af kommunens opgaver i forbindelse med at fremme børn og unges udvikling og læring via kommunale dag- og uddannelsestilbud, samt i samarbejde med forældrene at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Derudover også til intern uddannelse af studerende og personale, samt opkvalificering af personalets viden om eleverne.

For at varetage denne opgave behandler vi personoplysninger om elever og forældre/værge/samboende.

 

Behandlingen er retsligt funderet i

  • Databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b.
  • Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, c og e.
  • Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, b, f og g.
  • Databeskyttelseslovens § 8, stk. 1 og 2.
  • Databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
  • Folkeskoleloven.
  • Forvaltningsloven
  • Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven)

 

Modtagere, som personoplysningerne kan, er eller vil blive videregivet til:

  • Andre offentlige myndigheder
  • Andre fagområder i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor det er relevant og sagligt i forbindelse med myndighedsudøvelse herunder visitationsudvalg
  • Vognmænd ved special og sygetransport
  • Foreninger i forbindelse med undervisning.
  • Forsknings- og/eller statistiske formål
  • Rejseforsikringsselvskaber og hoteller i forbindelse med studietur.
  • Politiske udvalg.
  • Producent af buskort.
  • Praktiksteder.
  • Præster.
  • Stat, Regioner, andre kommuner, samt private og kommunale institutioner.
  • Skolefoto
  • PPR i forbindelse med samarbejdsaftaler, som indgås mellem skole og PPR.
  • UU- og STU vejleder.
  • Undervisningsministeriet
  • Eksterne leverandører (Meebook, Hjernen og Hjertet, Aula, STIL/ Uni-C – herunder uni-login, karakterdatabasen og Optagelse.dk).

 

Kategorier af personoplysninger

De givne personoplysninger er af almindelig og følsom karakter, såsom kontaktoplysninger, cpr-nummer og helbredsoplysninger.

 

Opbevaring af personoplysninger

Som kommune er vi underlagt en række regler, der regulerer, hvad vi må slette og hvornår.

Skolen opbevarer dokumenter med personoplysninger, så længe eleven går på skolen, og de efterfølgende 3 år i fysisk arkiv.

Dokumenter der relaterer sig til skolens notat- og journalpligt gemmes elektronisk i fem år efter eleven har afsluttet skoleforløb i Ringkøbing-Skjern Kommune. Visse sagsdokumenter overføres herefter til Rigsarkivet jf. arkivloven..

Skolen gemmer klassefotos fra alle klasser.

 

Brug af billeder

Det er vigtigt i mange læringssituationer med dit barn, at vi bruger billeder i forskellige sammenhænge. Vi har også brug for, som led i skole-hjem-samarbejdet at kunne vise dig, hvad dit barn har lavet i løbet af hverdagen, udflugter osv. Med hjemmel i Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.1, litra e, bruger vi derfor personbilleder.

Billederne vil kunne blive offentliggjort følgende steder:

-  Rækker Mølle Skolens hjemmeside

-  Rækker Mølle Skolens facebookside

-  Skoletube

-  På skolens infotavler

Vi bruger altid kun helt harmløse billeder, dvs. at billeder, der unødigt udstiller eller virker krænkende, ikke vil blive offentliggjort. Vi anvender heller ikke dine billeder i kommerciel sammenhæng eller videregiver til andre, der måtte gøre dette.

 

Billeder og videoer kan blive offentliggjort på Aula, skolens hjemmeside, skolens Facebookside og skoletube.

Billeder der bruges til indblik i hverdagen opbevares i 2-4 uger.

Billeder der bruges til dokumentation eller er underlagt arkivreglerne vil blive opbevaret længere.

Du er velkommen til at rette henvendelse til skolens kontor, hvis du slet ikke ønsker, at billeder af dig eller dit barn/dine børn skal bruges.

 

Retten til at trække samtykke tilbage.

I de tilfælde du har afgivet et samtykke, har du til enhver tid ret til at trække samtykket tilbage. Dette gør du ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

 

Registreredes rettigheder:

  • Retten til at få indsigt i sine personoplysninger (indsigtsret).
    Du har ret til få indsigt i indsamlede oplysninger på dit barn.

     
  • Retten til at få urigtige personoplysninger berigtiget (retten til berigtigelse).
    Du har ret til at få berigtiget urigtige oplysninger
  •  
  • Retten til at få sine personoplysninger slettet (retten til at blive glemt).
    Du har ret til at få slettet oplysninger, som ikke er relevante.

     
  • Retten til at få begrænset behandlingen af personoplysninger.
    Du har i nogle tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af personoplysninger. Det kan f.eks. betyde, at den dataansvarliges behandling af dine oplysninger kun må bestå i at opbevare dem.
     
  • Retten til at flytte personoplysninger (dataportabilitet).
    Skolen er forpligtiget til at samle personoplysningerne, således disse kan udleveres relativt nemt til dig

 

  • Retten til indsigelse.
    Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

     
  • Retten til at gøre indsigelse mod automatiske individuelle afgørelser, herunder profilering.
    Du har ret til at få en medarbejder til at tage stilling til en afgørelse, der er fuldautomatisk bestemt.

 

Databeskyttelsesrådgiver
Ringkøbing-Skjern Kommunes Databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes på

– mail: dbr@rksk.dk
- tlf. nr. 99 74 36 60

https://www.rksk.dk/om-kommunen/organisation/databeskyttelse

 

Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder datatilsynets kontaktoplysninger på
www.datatilsynet.dk